Jeg var i Berlin i februar 2011 og boede i Bkf's super lækre lejlighed i Friedrichshain. Min tid gik med at gå, se, samle, tænke, snakke med, føle, sanse Berlin. Jeg var der som kunstner men var også en turist indenfor mit interessefelt. Jeg kiggede på gallerier, museer, gader, folk og det som var her og nu. Det som var her og nu blev hurtigt til historie - en erindring. Fotos jeg tog blev til minder. Fremtid blev til nutid og nutid til fortid i løbet af en uges tid. Tanker, fotos, foldere og kort blev transformeret til en udstilling med navnet Erindring og fremtid som blev vist i Galerie Aventoft, Tyskland